Peer Gynt
- « Предыдущая стр.
- Следующая стр. »
De handlende:
Aase, en Bondemands Enke
Peer Gynt, hendes Søn.
To Kjærringer med Kornsække.
Aslak, en Smed.
Bryllupsgjæster. Kjøgemester. Spillemand, o.s.v.
Et Par Indflytterfolk.
Solvejg og lille Helga, deres Døttre.
Bonden paa Hæggstad.
Ingrid, hans Datter.
Brudgommen og hans Forældre.
Tre Sæterjenter.
En grønklædt Kvinde.
Dovregubben.
Et Hoftrold. Flere lignende. Troldjomfruer og Troldunger. Et Par Hexe.
Tomtegubber, Nisser, Hougfolk, o.s.v.
En stygg Unge. En Stemme i Mørket. Fugleskrig.
Kari, en Husmandskone.
Master Cotton, Monsieur Ballon, Deherrer v. Eberkopf og Trumpeterstraale, rejsende Herrer.
En Tyv og en Hæler.
Anitra, en Beduinhøvdings Datter.
Arabere, Slavinder, dansende Piger, o.s.v.
Memnonstøtten (syngende). Sfinxen ved Gizeh (stum Person.)
Begriffenfeldt, Professor, Dr. phil., Forstander for Daarekisten i Kairo.
Huhu, en Maalstræver fra Malebarkysten. Hussejn, en østerlandsk Minister.
En Fellah med en Kongemumie.
Flere Daarekistelemmer samt deres Vogtere.
En norsk Skipper og hans Mandskab. En fremmed Passagér.
En Prest. Et Ligfølge. En Lensmand. En Knappestøber. En mager Person.
(Handlingen, der begynder i Førstningen af dette Aarhundrede og slutter henimod vore Dage, foregaar dels i Gudbrandsdalen og paa Højfjeldene deromkring, dels paa Kysten af Marokko, dels i Ørkenen Sahara, i Daarekisten i Kairo, paa Havet, o.s.v.)
FØRSTE HANDLING.
(En Lid med Løvtrær nær ved Aases Gaard. En Elv fosser nedover. Et gammelt Kværnehus paa den anden Side. Hed Sommerdag.)
(Peer Gynt, en stærkbygget tyveaars Gut, kommer nedover Gangstien. Aase, Moderen, liden og fin, følger efter. Hun er vred og skjælder.)
Aase.
Peer, du lyver!
Peer Gynt
(uden at standse).
Nej, jeg gjør ej!
Aase.
Naa, saa band paa, det er sandt!
Peer Gynt.
Hvorfor bande?
Aase.
Tvi; du tør ej!
Alt ihob er Tøv og Tant!
Peer Gynt
(staar).
Det er sandt – hvert evigt Ord!
Aase
(foran ham).
Og du skjæms ej for din Moer?
Først saa render du tillfjelds
maanedsvis i travle Aannen,
for at vejde Ren paa Faannen,
kommer hjem med reven Pels,
uden Byrse, uden Vildt; –
og tillslut med aabne Øjne
mener du at faa mig bildt
ind de værste Skytterløgne! –
Naa, hvor traf du saa den Bukken?
Peer Gynt.
Vest ved Gjendin.
Aase
(ler spotsk).
Rigtig, ja!
Peer Gynt.
Hvasse Vinden bar ifra;
bag et Oreholdt forstukken
han i Skaresneen grov
efter Lav –
Aase
(som før).
Ja rigtig, ja!
Peer Gynt.
Pusten holdt jeg, stod og lytted,
hørte Knirken af hans Hov,
saa af ene Hornet Grenene.
Derpaa varsomt mellem Stenene
frem paa Bugen jeg mig flytted.
Gjemt i Røsen opp jeg glytted; –
slig en Bukk, saa blank og fed,
skulde du vel aldrig set!
Aase.
Nej, bevares vel!
Peer Gynt.
Det smaldt!
Bukken stupte bums i Bakken.
Men i samme Stund, han faldt,
sad jeg skrævs paa Bukkeryggen,
greb ham i det venstre Øre,
vilde netopp Kniven kjøre
bagom Skolten ind i Nakken; –
hej! da skreg han vildt, den Styggen,
stod med et paa alle fire,
slog mig med et Agterkast
ud af Næven Kniv og Slire,
skrued mig om Lænden fast,
stemte Hornene mod Læggen,
klemte mig, som i en Tang; –
dermed satte han paa Sprang
bent fremover Gjendin-Eggen!
Aase
(uvilkaarligt).
Jesu Navn da –!
Peer Gynt.
Har du set den
Gjendin-Eggen nogen Gang?
Den er halve Milen lang,
hvass bortefter, som en Ljaa.
Udfor Bræer, Skred og Lider,
rakt nedover Urder graa,
kan en se till begge Sider
lukt i Vandene, som blunder
svarte, tunge, mer end tretten-
hundred Alen nedenunder. –
Langsmed Eggen han og jeg
skar os gjennem Vejret Vej.
Aldrig red jeg slig en Fole!
Midt imod, der vi foer fram,
var det som der gnistred Sole.
Brune Ørnerygge svam
i det vide svimle Slug
midtvejs mellem os og Vandene, –
sakked agterud, som Fnug.
Isflak brast og brød mod Strandene;
men der var ej Døn at høre;
bare Hvirvlens Vætter sprang,
som i Dans; – de sang, de svang
sig i Ring for Syn og Øre!
Aase
(svimmel).
Aa, Gud trøste mig!
Peer Gynt.
Med et,