Peer Gynt - страница 3
for din gamle skrale Moer, –
skulde Gaardens Gjerning skjøtte,
værge Slumpen af din Arv; –
(græder paany)
aa, Gud hjælpe mig for Nytte
jeg har havt af dig, din Skarv!
Hjemme ligger du i Gruen,
roder rundt i Kul og Emmer;
mellem Byggdens Folk du skræmmer
Jenterne fra Gildestuen, –
gjør mig Spe paa alle Kanter,
slaas med Sognets værste Fanter –
Peer Gynt
(gaar fra hende).
Lad mig være.
Aase
(følger efter).
Kan du nægte
du var fremste Mand i Laget
i det store Basketaget,
som for nylig stod paa Lunde,
der I slogs som olme Hunde?
Var det ikke dig, som knækte
Armen paa han Aslak Smed, –
eller idetmindste brækte
ene Fingren hans af Led?
Peer Gynt.
Hvem har fyldt dig med slig Præk?
Aase
(hidsig).
Husmandskonen hørte Hylene!
Peer Gynt
(gnider Albuen).
Ja, men det var mig, som skreg.
Aase.
Dig?
Peer Gynt.
Ja, Moer, – for jeg fik Pryglene.
Aase.
Hvad for noget?
Peer Gynt.
Han er spræk.
Aase.
Hvem er spræk?
Peer Gynt.
Han, Aslak, ved jeg.
Aase.
Tvi – og tvi; nu maa jeg spytte!
Slig en slarvet Fyldebøtte,
slig en Rangler, slig en dranket
Drammesluger har dig banket?
(græder igjen.)
Mangen Skam og Skjændsel led jeg;
men at dette skulde ske,
det var dog den værste Spe.
Lad ham være nok saa spræk; –
skal du derfor være vek?
Peer Gynt.
Om jeg hamrer eller hamres, –
ligefuldt saa skal der jamres.
(ler.)
Trøst dig, Moer –
Aase.
Hvad? Har du løjet
nu igjen?
Peer Gynt.
Ja, denne Gang.
Tørr saa Graaden pent af Øjet; –
(knytter den venstre Haand.)
se, – med denne Knibetang
holdt jeg hele Smeden bøjet;
højre Næven var min Slægge –
Aase.
O, din Slagsbror! Du vil lægge
mig i Graven med din Færd!
Peer Gynt.
Nej da; du er bedre værd;
tyve tusend Gange bedre!
Lille, stygge, snille Moer,
du kan lide paa mit Ord, –
hele Byggden skal dig hædre,
bare vent till jeg faar gjort
noget – noget rigtigt stort!
Aase
(blæser).
Du!
Peer Gynt.
Hvem ved, hvad en kan møde!
Aase.
Gid du bare blev saa klog,
at du engang kunde bøde
Flængen i din egen Brog!
Peer Gynt
(hidsig).
Jeg skal blive Konge, Kejser!
Aase.
Aa, Gud trøste mig, nu rejser
sidste Resten af hans Vid!
Peer Gynt.
Jo, jeg skal! Giv bare Tid!
Aase.
Ja, giv Tid, saa blir du Prins,
siges der, om rett jeg minds!
Peer Gynt.
Du skal se, Moer!
Aase.
Hold din Mund!
Du er gal i Bund og Grund. –
Naa, det er forresten sandt, –
noget var der blevet af dig,
hvis du ikke dagstødt gav dig
af med Løgn og Tøv og Tant.
Hæggstadjenten var dig god.
Lett du havde vundet Spillet,
hvis du rigtig havde villet –
Peer Gynt.
Tror du?
Aase.
Gamlen har ej Kræfter
till at staa sit Barn imod.
Han er stivsindt paa en Maade;
men tillslut faar Ingrid raade,
og hvor hun gaar, Fod for Fod
stavrer Knarken arrig efter.
(begynder igjen at græde.)
Ak, min Peer; en grundrig Jente, –
Odelsjente! Tænk dig till; –
hvis du bare havde villet,
stod du nu som Brudgom gjild, –
du, som gaar her svart og fillet!
Peer Gynt
(rask).
Kom, saa vil vi Ja-Ord hente!
Aase.
Hvor?
Peer Gynt.
Paa Hæggstad!
Aase.
Stakkars dig;
den er stængt, den Friervej!
Peer Gynt.
Hvorfor det?
Aase.
Ak, jeg maa sukke!
Spildt er Stunden, spildt er Heldet –
Peer Gynt.
Naa?
Aase
(hulkende).
Mens du i Vesterfjeldet
gjennem Luften red paa Bukke,
har Mads Moen fæstet Jenten!
Peer Gynt.
Hvad? Den Kvindfolkskræmsel! Han –!
Aase.
Ja, hun taer ham nu till Mand.
Peer Gynt.
Vent mig her, till jeg faar spændt en
Hest for Kjærren –
(vil gaa.)
Aase.
Spar sligt Spræl.
Bryllupet skal staa imorgen –
Peer Gynt.
Pyt; jeg kommer jo ikveld!
Aase.
Tvi dig; vil du øge Sorgen
med et Læss af Hvermands Spott?
Peer Gynt.
Trøst dig. Alting skal gaa godt.
(skriger og ler paa engang.)
Hejsan, Moer! Vi sparer Kjærren;
det taer Tid at hente Mærren –