Peer Gynt - страница 6
Du svarte Korp –!
Smeden
(viger lidt).
Ikke harm dig, Peer!
Har Ingrid vraget dig, saa finds jo fler –;
tænk; Søn till Jon Gynt! Følg med tillgaards;
der kommer baade Ung-Lam og Enker tillaars –
Peer Gynt.
Till Helved –!
Smeden.
Du finder nok en som vil ha'e dig. –
God Kveld! Nu hilser jeg Bruden fra dig!
(de gaar under Latter og Hvisken.)
Peer Gynt
(ser en Stund efter dem, gjør et Kast, og vender sig halvt om).
For mig kan Hæggstad-Jenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!
(ser nedover sig.)
Brogen revnet. Fillet og fæl. –
Den, som havde noget nyt at skifte.
(stamper i Bakken.)
Kunde jeg med et Slagtertag
rive dem Ringagten ud af Bringen!
(ser sig pludselig om.)
Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag? –
Hm, jeg syntes saa visst –. Nej, det var nok ingen. –
Jeg vil hjem till Moer.
(gaar oppover men standser igjen og lytter mod Bryllupsgaarden.)
De spiller till Dans!
(stirrer og lytter; gaar skridtvis nedover; Øjnene lyser; han gnider sig langsad Benene.)
For en Mylder af Jenter! Syv-otte tillmands!
Aa, piskende Død, – jeg maa med i Laget! –
Men Moer, som sidder paa Kværnetaget – –
(Øjnene drages nedover igjen; han hopper og ler.)
Hejsan, hvor Hallingen gaar over Traakken!
Ja, han Guttorm med Felen er glup!
Det laater og sprætter, som Foss i et Stup.
Og saa hele den glittrende Jenteflokken! –
Ja, piskende Død maa jeg med i Laget!
(sætter med et Spring over Gjærdet og nedover Vejen.)
*
(Tunet paa Hæggstad. Stuebyggningen længst tillbage. Mange Gjæster. Dansen gaar livligt borte paa Græsvolden. Spillemanden sidder paa et Bord. Kjøgemesteren staar i Døren. Kokkekoner gaar frem og tillbage mellem Byggningerne; ældre Folk sidder hist og her i Samtale.)
En Kone
(tager Plads i en Klynge, siddende paa nogle Tømmerstokke).
Bruden? Aa, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldrig ændse.
Kjøgemesteren
(i en anden Flok).
Nu faar I, Godtfolk, paa Dunken lænse.
En Mand.
Takk, som byder; men du skjænker for tidt.
En Gut
(till Spillemanden, idet han flyver forbi med en Jente ved Haanden).
Hejsan, Guttorm, spar ikke Strengene!
Jenten.
Stryg, saa det ljomer udover Engene!
Jenter
(i Ring om en Gut, som danser).
Gjildt Kast var det!
En Jente.
Han er spænstig i Læggen!
Gutten
(dansende).
Her er højt till Loftet og vidt till Væggen!
Brudgommen
(smaagrædende, nærmer sig Faderen, som staar i Samtale med et Par andre, og trækker ham i Trøjen).
Hun vil ikke, Faer; hun er saa kaut!
Faderen.
Hvad vil hun ikke?
Brudgommen.
Hun har stængt sig inde.
Faderen.
Naa, saa se du kan Nøglen finde.
Brudgommen.
Jeg ved ikke Vejen.
Faderen.
Du er et Naut!
(vender sig till de andre igjen. Brudgommen driver bortover Tunet.)
En Gut
(fra Bagsiden af Huset).
Jenter! Nu kommer der Liv i Tingen!
Peer Gynt er paa Gaarden?
Smeden
(der nys er traadt till).
Hvem har bedt ham?
Kjøgemesteren.
Ingen.
(gaar mod Huset).
Smeden
(till Jenterne).
Snakker han till jer, saa hør ikke paa ham!
En Jente
(till de andre).
Nej; vi lader, som vi aldrig saa ham.
Peer Gynt
(kommer livfuld og hed, standser midt for Flokken og slaar i Hænderne).
Hvem er den sprækeste Jente i Ringen?
En enkelt
(till hvem han nærmer sig).
Ikke jeg.
En anden
(ligesaa).
Ikke jeg.
En tredje.
Ja, jeg ikke heller.
Peer Gynt
(till en fjerde).
Saa kom da du, før en bedre sig melder.
Jenten
(vender sig).
Har ikke Tid.
Peer Gynt
(till en femte).
Saa du!
Jenten
(idet hun gaar).
Jeg skal hjem.
Peer Gynt.
Ikveld? Er du rent fra Sans og Samling!
Smeden
(lidt efter, halvhøjt).
Peer; der gaar hun till Dans med en Gamling.
Peer Gynt
(vender sig raskt till en ældre Mand).
Hvor er de ledige du?
Manden.
Find dem frem.
(gaar fra ham.)
(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skjult og sky mod Flokken. Alle ser paa ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre Klynger. Hvor han kommer bliver der Taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)